19. april 2020

KLAR TIL GENÅBNING

Hos Bendesgaard i Hedensted er de nu helt klar til genåbning! 

De har opsat sprit og handsker, hver anden stol er fjernet for at skabe større afstand, skillevægge er opsat mellem vaskestolene, værktøj, slag og lignende bliver desinficeret og vasket efter hver kunde og magasiner og blade er fjernet, så de opfordrer dig til at have egen bog/telefon eller blad med.

I salonen ønsker de at skabe en sikker, rolig og positiv atmosfære omkring jer - og for at dette er muligt, beder de jer om følgende; 

  • Føler du dig det mindste syg, sløj etc., så aflys din tid - de finder en ny til dig, når du er rask. Det gælder også let forkølelse, snotnæse osv.. 
  • Kom præcis til din tid, ikke før eller for sent.
  • Kom alene, så vidt det er muligt. Der skal være så få mennesker på salonen som muligt, og derfor er der ikke plads til andre end jer, der har tid.
  • Bestil tider telefonisk eller via online booking, i stedet for at møde fysisk op på salonen.

Bendesgaard sidder klar ved telefonen fra i morgen klokken 8. Og herudover er deres onlinebooking også åben. 

Melika er hjemvendt fra skole før tid, så der er også mulighed for at booke elevklip - dette kan kun gøres telefonisk, IKKE ONLINE.

Har du ikke en tid, men mangler produkter? Fortvivl ikke - du kan sagtens købe produkter. Bendesgaard opfordrer til, at man bestiller produkterne over Bendesgaards Facebookside i en privat besked, så pakker og desinficerer de ordren klar til senest næste hverdag.

Ellers kan du banke på ruden så vinker de dig ind, når der er plads ved shop and shop.

Hverdagen vil nu blive anderledes - men hos Bendesgaard tror og håber de på, at det bliver en god oplevelse for alle!

De glæder sig til at se jer alle fra i morgen d. 20! 

Find deres facebookside her 

Eller besøg Bendesgaard Hedensted her på BEST OF Hedensted

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble