Velkommen til et blomstrende handelsliv og til Hedensted Handelsforening her på BEST OF 31 / Hedensted.
Hedensted Handelsforening byder dig og din familie velkommen til vores handelsby. I Hedensted findes alt indenfor special- og dagligvarebutikker, samt mange større og mindre handels- og industrivirksomheder.
Hedensted er en gammel handelsby, som har udviklet sig i takt med udbygningen af boliger og erhvervslivet. Hedensted er i dag den største handelsby i kommunen, tæt ved både busstop og togstation. I samarbejde med Hedensted Kommune arbejder vi på at skabe gode rammer for handelslivet i byen. Nøgleordet for Hedensted Handelsforening er vækst og udvikling.
Gratis parkering
Hedensted har gode gratis parkeringsmuligheder, som gør det nemt og hurtigt at handle. Vi har et veluddannet og serviceminded personale, der hjælper med råd og vejledning, under og efter købet.
Aktiviteter
Handelsforeningen er omdrejningspunkt for en række spændende aktiviteter, hvor medlemmer i fællesskab danner specielle rammer for en dejlig indkøbsoplevelse for hele familien. Nogle af de helt store aktiviteter er vores Open By Night i august, hvor hele byen fyldes med musik, fest og aktivitet, samt juletræstændingen den sidste lørdag før 1. søndag i advent med nisser og godteposer. Udover dette afholder vi hvert år et Børnekræmmermarked hvor børnene sælger deres legetøj.
Et elektronisk City Gavekort
City Gavekortet er altid en populær gave, der kan bruges i alle Hedensted Handelsforenings butikker.
Gavekortet kan fås ved henvendelse til:
SuperBrugsen
Sportigan
Læs mere om gavekortet på www.korttildethele.dk