Home-Start Hedensted

Hvis hverdagen vokser dig over hovedet, så tag fat i Home-Start.

Enhver familie kan i perioder opleve, at den mangler det overskud, der skal til for at få hverdagen til at hænge sammen.

Ind imellem kan presset blive så stort, at de daglige udfordringer truer med at udvikle sig til problemer, som går ud over din families trivsel.

I HOME-START tror vi på, at alle børn har brug for en glad, tryg barndom. Her spiller du som forældre en vigtig rolle ved at give dine børn en god start på livet og hjælpe dem til gode livsvilkår.

En ganske almindeligt fungerende familie kan i en kortere eller længere periode have brug for ekstra tilskud af tid, overskud og overblik. Det kan en frivillig familieven give dig og på den måde forebygge en kommende krise eller et reelt sammenbrud. Det være sig snak med mor/far, læse højt for barnet/børnene, lave mad, vaske vinduer, klare vasketøj ja generelt al praktisk hjælp i hjemmet. Men også omsorg og venskab ligger Home-Start højt på sinde, hvis det er det, der er brug for i din familie.

HOME-START kan tilbyde dig den støtte, du måske mangler.

Citater fra familier med Home-Start tilknyttet:

Far:” Vores familieven er en utrolig hyggelig fætter som kommer med masser af livserfaring og på den måde får vi visdom ind i livet. ” 

Mor: ”Vores familieven har været trofast, har et dejligt væsen, et godt tag på børn, kan og vil læse med børnene, ordne vasketøj, skrælle kartofler og endda har hun givet mig massage i nakken en dag… men vigtigst af alt, så kan jeg mærke, at det hele kommer fra hjertet. Jeg er vild med den menneskelighed der ligger i vores frivillighedskultur.”

Kontakt endelig Home-Start hvis du også har brug for lidt ekstra i hverdagen.

 

 

 


Følg med på Facebook

bubble