4. oktober 2018

Masser af lopper i hallen

På søndag er der igen loppemarked i Hedensted Centret.

Mere end 200 kræmmere har allerede meldt deres ankomst søndag den 7. oktober fra klokken 10 til 15, når Hedensted Centret igen slår dørene op til Østjyllands største indendørs loppemarked.

Igen er det de tre lokale piger Pusle, Gitte og Mette, der frivilligt arrangerer loppemarkedet i samarbejde med Hedensted Centret.

Som vanligt samles der ind til et velgørende formål, og denne gang har pigerne valgt Bikub1 med beliggenhed i Løsning.

- Det er et sted, hvor børn fra 4. til 9. klasse kan komme efter skole. De vil bruge pengene på at opgradere deres it-udstyr, fortæller de tre frivillige.

Alle pengene fra tombolaen går ubeskåret til Bikub1, der også vil have en stand derude.
Det er både nyt og gammelt, man kan finde til gode priser både inden- og udendørs. På parkeringspladsen kan der blandt andet købes ost, frugt og grønt, mens der indenfor kan gøres handler med smykker, tøj, sko, marmelade samt andre gode loppefund.

Det koster 20,- kroner i entré, mens børn under 12 år kommer gratis ind.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble