12. oktober 2018

Camps på Flemming Efterskole

Aktive dage med gymnastik, spring og efterskoleaktiviteter.

Send dine børn et par dage på efterskole i en af skolernes ferier og giv dem en fed oplevelse.

Vores camps er for børn i alderen 10-15 år, og vi skal lave en masse gymnastik eller fodbold, lave efterskoleaktiviteter og hygge os.

De næste camp's bliver i efterårsferien 2018, hvor du kan vælge mellem DMT(dobbeltminitrampolin), FodboldPower TumblingSpring og Teamgym

Praktisk info: 

Indkvartering - hvordan foregår det?

I forhold til sovepladser finder vi ud af det i fællesskab, når I kommer på campen, og som deltager har du selv indflydelse på, hvem du kommer til at bo sammen med. Vi sørger for at organisere det, så alle får et trygt sted at sove. Til de fleste camps sover vi i klasselokaler. 

Pakkeliste: 

Det bliver nogle aktive dage, og det er en god idé at have det med i tankerne, når du pakker din taske. Vi giver her et bud på, hvordan pakkelisten kan se ud: 

  • Håndklæde 
  • Træningstøj
  • Sygesikringskort
  • "Slik" vi sørger for både hoved- og mellemmåltider, men det kan være rart med lidt sukker, og der er ikke indkøbsmuligheder i Flemming. 
  • Indendørssko
  • Udendørssko
  • Praktisk tøj (udendørs)
  • Sovegrej (luftmadras/liggeunderlag, sovepose/dyne, hovedpude, lagen, nattøj)
  • Toillettaske
  • Drikkedunk
  • evt. medicin

Har du spørgsmål i forhold til vores forskellige camps er du velkommen til at skrive til os på mail: camp@flemmingefterskole.dk, og vi vil svare hurtigst muligt.  

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble